Stort og småt fra vores verden

2025 godt begyndt!

Nogle af de største film denne vinter

Det er i januar og februar og langt ind i forårsmånederne, at absolut flest mennesker her i det kølige nord prioriterer biografoplevelser. Og så er det godt, at der altid er noget at komme efter.

Vinteren byder på film for enhver smag. Hvilke, der forventes at blive størst, er beskrevet i de uafhængige biografers eget filmmagasin, der netop er udkommet. Det udleveres gratis overalt i landet, og der udkommer et nyt magasin hver anden måned.

Se evt. med her: www.skalses.dk

På forhånd har vi følgende 5 favoritter blandt alle filmmagasinets omtaler:

Paddington i Peru (Familiefilm) 
Den tredje live-action-animerede film om bjørnen Paddington, der har været en elsket figur af flere generationer siden 1956.
Premiere: 16. januar

Captain America: Brave new world (Actioneventyr)
Marvels univers af superhelte har millioner af fans verden over, hvilket understreges af opfølger på opfølger. Denne fjerde om helten med det runde skjold er ingen undtagelse.
Premiere: 12. februar

Bridget Jones: Vild med ham (Komedie)
Den fjerde i rækken om den ærlige og sprudlende Bridget. I denne film har Bridget i nogle år været alenemor og er nu igen klar til dating. Men siden sidst, hun var single, er der sket ting og sager, hvilket giver anledning til masser af pinagtige misforståelser.
Premiere: 13. februar

A Complete Unknown (Biografisk film)
Historien om legendariske Bob Dylan spillet af et andet ungt stjernetalent - nemlig Timothée Chalamet.
Premiere: 20. februar

The Brutalist (Historisk drama)
En af årets store Oscar-favoritter! En ungarsk-jødisk arkitekt overlever Holocaust og emigrerer fra efterkrigstidens Europa til Amerika i håbet om at genopbygge sit liv. I den bærende rolle ses Adrien Brody, der som bare 29-årig i 2002 vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i Roman Polanskis Pianisten.
Premiere: 27. februar

Skal Bookascreen producere dit næste reklamespot til biografen, så kontakt os her