Stort og småt fra vores verden

"Deadpool & Wolverine" stadig på førstepladsen

"Deadpool & Wolverine" har i weekenden rundet 300.000 solgte biografbilletter

Helt præcist har 319.849 danskere nu ladet sig underholde af Ryan Reynolds og Hugh Jackman. Det betyder, at filmen beholder førstepladsen som den mest populære biograffilm.

Sommerens biografhits, animationsfilmene ”Inderst Inde 2” og ”Grusomme Mig 4”, holder også stadig momentum med henholdsvis 548.145 solgte billetter til ”Inderst Inde 2” og 292.007 solgte billetter til ”Grusomme Mig 4”.

Denne uges helt store biografpremiere er den danske ”Mørkeland”, som biograferne har store forventninger til og mener, kan blive årets største danske film.