Stort og småt fra vores verden
"Jagtsæson 2" er tilbage med det velkendte cast bestående af Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther i en komedie, der netop har haft premiere i de danske biografer.
Efter en imponerende åbningsweekend, hvor filmen blev set af i alt 55.808 mennesker på blot 4 dage, spekuleres der på, om efterfølgeren kan matche den første ”Jagtsæson”, som blev den mest sete danske film i 2019.
I øjeblikket præsterer også andre film i biograferne, herunder den amerikanske "DUNE 2", der har solgt 262.521 billetter, og den danske "Rom", der har opnået 280.390 solgte billetter. Endvidere er den charmerende panda Poo også en publikumsfavorit og ”Kung Fu Panda 4” har netop rundet 150.000 solgte billetter.
Det stærke filmudbud vi har oplevet i biograferne den sidste måned, har gjort at billetsalget ligger godt 20% over samme periode sidste år.
Med den forestående påskeferie kan det forventes, at disse tal vil stige yderligere, da biografen traditionelt er et populært valg for familieunderholdning i ferieperioder.
God påske!