Stort og småt fra vores verden

Nu kommer "The Batman" - den længste til dato

Den ikoniske superhelt Batman er på vej til biograflærredet

Et nyt cast står klar til at portrættere velkendte karakterer i en endnu mørkere udgave, når ”The Batman” den 3. marts får Danmarkspremiere i biograferne.

Robert Pattinson, der især er kendt fra Twilight universet, er den nye beskytter af Gotham City. Superhelten Batman, skal sammen med sine medsammensvorne Kommissær Gordon, som spilles af Jeffrey Wright og den loyale butler Alfred Pennyworth spillet af Andy Serkis opklare en række sadistiske mord, begået mod byens elite.

Batman må søge hjælp i underverdenen, hvor han blandt andre møder Catwoman og Pingvinen spillet af henholdsvis Zoë Kravitz og Colin Farrell.

Da bevismaterialerne begynder at kortlægge en vej til morderens identitet, må nye alliancer skabes for at sikre freden i Gotham.


Instruktøren Matt Reeves´ ”The Batman” er den længste film om flagermusen til dato. Hele 2 timer og 56 minutter varer filmen og overgår hermed ”The Dark Knight Rises”, der sneg sig op på 2 timer og 45 minutter.

Oprindeligt var det planlagt at Ben Affleck skulle have været tilbage som Batman, men man valgte i stedet at fokusere på en yngre udgave i form af engelske Robert Pattinson.