Stort og småt fra vores verden

Romantisk bestsellerbog filmatiseret med Blake Lively i hovedrollen

Oplev filmatiseringen af den meget omtalte bog 

Forfatteren Colleen Hoover har skrevet bogen ”It Ends With Us”. Bogen blev en stor succes og et endnu større fænomen på mediet TikTok. Nu gengives historien i billeder på det store lærred.

Filmen handler om den svære kærlighed mellem Lily, spillet af Blake Lively, og Ryle, der spilles af Justin Baldoni, som samtidig er filmens instruktør. Lily flytter til Boston med håbet om at realisere sin drøm om at åbne egen blomsterbutik. Her møder hun neurokirurgen Ryle, og en tumultarisk romance opstår. Det spirende forhold udfordres, da Lilys ekskæreste Atlas pludselig dukker op i hendes liv igen.

Kærligheden og troen på sig selv og sine valg sættes for alvor på prøve i dette romantiske drama, med samme navn som titlen på bogudgaven.

”It Ends With Us” kan ses i Bookascreens biografer fra den 5. september.